7.Bs GYSERE

Der er et billede på min telefon af mig, trygt sovende i min seng. Jeg bor alene. Jeg har altid været lidt sådan en type, som ikke kan lide at bo eller sove alene. Mens jeg boede hjemme hos mine forældre, sørgede jeg altid for at sove i nærheden af dem, og hvis de kom sent hjem en aften, havde jeg alt lyset tændt og fjernsynet på lidt højere end normalt, så det virkede, som om der var andre i huset. 

 

Nu for første gang bor jeg alene i en lidt gammel lejlighed. I opgangen bor der nogle lidt underlige mennesker, som ikke virker særligt venlige, men lejligheden er super billig, og ligger i midten af København, så jeg klager bestemt ikke. Da jeg købte lejligheden sagde nogle af mine venner: ”Nej lad vær med at købe den lejlighed. ” Mine venner mente nemlig at vide, at lejligheden var hjemsøgt af en dame.  

 

De forklarede, at de havde hørt, at damen havde været stormende forelsket i en meget speciel mand, som for alle andre end hende, virkede skummel, utiltalende og en smule skræmmende. Hun var imidlertid helt blind for disse ting, og ville ikke høre på hverken sin families eller venners opfordringer til at droppe manden eller i hvert fald passe godt på.  

 

Manden flyttede ind i lejligheden, forklarede mine venner, og kort tid efter begyndte damen at forandre sig, hun blev fjern og tabte sig meget. Hun så ikke længere særligt meget til sine venner, og en dag flere måneder efter, at hendes forældre sidst havde set hende, bankede politiet på døren, og forklarede de ulykkelige forældre, at damen var død. Hun var fundet myrdet på den mest brutale måde. Det var vist noget med, at hovedet var i et rum og kroppen i et andet. Lige siden dengang har lejligheden været hjemsøgt, og alle der har boet i lejligheden, har syntes, at det var meget uhyggeligt.  

 

Jeg er personlig ikke en der tror på alt det overnaturlige, så jeg grinede bare af mine venner, og sagde: ”Den er god med jer, det er bare fordi I er misundelige på min nye lejlighed. ” Men da jeg vågnede og så et billede på min mobil af mig selv sovende, blev jeg ærlig talt temmelig bange for, at der måske var en dame, der hjemsøgte lejligheden. 

 

Jeg valgte at ignorere det i først omgang, det kunne jo lige så godt være, at det bare var et gammelt billede. Jeg gik i seng den aften meget træt, så at falde i søvn var ikke et stort problem, men drømmene efter var meget uhyggelige. Jeg drømte, at der var flere billeder på min telefon, og døre der blev smækket op og lukket igen. Lyden af nogen som bankede på en dør blev tydeligere.  Det gik op for mig, at lydene ikke var en drøm men, at der faktisk var en som bakkede på min dør. Hvem banker på døren kl. 02:37? Jeg åbnede døren og så, at det var min irriterende nabo, der ville spørge om jeg ville hjælpe ham med noget. Jeg sagde til ham, at jeg havde ikke lyst til at hjælpe ham. Det svar blev han yderst mopset over, og sagde: ”Jeg hader dig, og jeg håber du dør hurtigere end hende der boede her før i tiden”. Så vendte han sig om og gik. Jeg tænkte ved mig selv, at det lød som den dame, mine venner havde talt om. 

 

Jeg vågnede næste morgen mega træt, fordi jeg ikke rigtig havde kunnet sove efter det min nabo sagde til mig. Nu da det var lyst og dejligt tænkte jeg, at han sikkert bare havde sagt det for at genere mig. Men senere skulle det desværre vise sig, at det blev meget værre. Samme aften sad jeg og så fjernsyn, og pludselig hørte jeg døren til mit soveværelse åbne med en knirkende lyd. For mig var det virkelig uhyggeligt, fordi jeg er lidt af en bangebuks. Lysene i køkkenet begyndte at flimre, og syntes, at jeg så en skikkelse, når lysende tændtes. Et øreskærende skrig kom fra spisestuen på den anden side af væggen.  

 

Rystende af angst gik jeg hen for at se, hvad det var, og i samme øjeblik kom der en hvid skikkelse hen imod mig. Skikkelsen var en dame, som havde en natkjole på. Hun virkede ligeså skræmt som jeg var, og hun pegede på mig. Først troede jeg, at det var mig hun pegede på, men det viste sig, at hun pegede på noget bag ved mig. Jeg vendte mig om og så en helt sort skikkelse, det var en mand. Han havde et sort jakkesæt på. Han var meget uhyggelig og han smilte på en meget klam måde. Han gik hen imod mig med en kniv i hånden. Jeg var lam af frygt. Den hvide dame gik hen foran mig og sagde: ”Du skal ikke dræbe flere i dette hus”. Manden grinede hånligt, og råbte: ”Har du tænkt dig at stoppe mig”? Damen nikkede. Manden skubbede damen til side. Imens alt dette skete begyndte solen at komme frem i horisonten. Spøgelserne lagde ikke mærke til, at jo mere solen kom frem jo mere uklare blev de, indtil de til sidst forsvandt helt.  

 

Jeg satte mig ned på sofaen og var tæt på at flippe helt ud. Jeg måtte flytte, jeg måtte væk. Samme dag snakkede jeg med en af mine bedste venner. Jeg fortalte hende, om det der var sket natten inde. Hun troede selvfølgelig ikke på mig, hvem ville? Jeg sagde til hende, at hun skulle komme over og sove sammen med mig i nat, så hun kunne se, at jeg havde ret. Hun svarede bare okay, men på en ligeglad måde. Jeg snakkede også med ejendomsmægler, der havde solgt lejligheden til mig, og han sagde, at det ville tage i hvert fald ville tage 3 måneder at få lejligheden solgt. Jeg kunne bare sove hos en af mine venner, så det var det mindste af mine problemer. Jeg valgte også at snakke med min mor, fordi der kunne jeg altid finde trøst. Min mor og jeg blev enige om, at det bedste ville være, at min veninde kom over, og så kunne vi begge sove i lejligheden. 

 

Aftenen sneg sig om hjørnet, og det var tid til at min ven skulle komme. Jeg fik en opringning klokken halv ti. Det var min veninde, der sagde, at hun havde glemt, at hun havde andre planer, så hun kunne ikke komme. Jeg blev hel panisk over, at jeg skulle være alene, så jeg tænkte, at jeg behøver ikke sove her i nat, faktisk har jeg slet ikke lyst til at sove her i nat. Jeg var på vej ud af døren, da jeg blev stoppet af den sorte mand. Han holdt sin kniv, og denne gang dryppede der blod fra bladet, han gik hen og prøvede at få fat i mig, jeg prøvede at skubbe ham væk. Han smed mig ind i værelset og var lige ved at stikke mig med sin kniv, da jeg fik kastede min vase i hovedet på ham. Han skreg af smerte, “det vil du fortryde” sagde han ”bare vent dig”.  

 

 

Næste morgen kørte jeg ud til hundeinternatet for at få en hund, jeg tænkte, at en stor schæfer hund måske ville skræmme manden væk. De havde en polititrænet schæferhund, som kunne dræbe hvis han fik besked på det, så jeg valgte ham. Jeg hentede også min gamle spejderkniv nede fra kælderrummet. 

 

Det lod imidlertid til, at min nye hund var en lige så stor en bangebuks som mig, og det eneste han kunne dræbe var glæden ved, at jeg havde fundet nogen, som kunne forsvare mig. Men nu var der ikke andet at gøre end at vente på den sorte mand, men han kom aldrig. Der gik flere dage ja uger, men der skete aldrig noget. Hunden og jeg blev rigtig gode venner, og det lykkedes mig faktisk at få lejligheden solgt. Min nye lejlighed var meget større og bedre. Jeg havde fået nyt job, mine venner og jeg havde det så sjovt. Jeg tænkte slet ikke mere på den sorte mand.  

 

En aften, hvor jeg så fjernsyn, var det et forfærdeligt stormvejr, det lynede og det tornede. Fjernsynet gik ud og alt andet lys gik også ud. Hvilket måtte betyde, at strømmen var gået. Nej hvor var det irriterende, jeg fik fat i min telefon, og ringede til en elektriker. Han sagde, at det ville tage nogle dage at få strømmen tilbage. Derefter begyndte jeg at tænde stearinlys, så jeg havde noget lys i lejligheden. Det var super hyggeligt. Jeg ringede til min ven, og vi begyndte at snakke. Vi havde snakket i noget tid om diverse ting, da hendes stemme begyndte at hakke. Den blev erstattet af en mandestemme der sagde: ”Jeg er i huset”. Jeg hørte lige pludselig et højt knæk som om nogens hals blev brækket over. Jeg kaldte på min hund, men han kom ikke, jeg gik hen til hans madsskål for at se, om han var der. Jeg så ham ligge på gulvet død. Den sorte mands grin var øredøvende.