7.Bs GYSERE

Jeg vågnede ved lyden af banken på glas. Først troede jeg, det kom fra vinduet, men så opdagede jeg, at lyden kom fra spejlet, eller gjorde det?
Spejlet havde jeg i min hånd, jeg kunne ikke røre mig, men kun høre en svag banke på glasset. Jeg lagde spejlet fra mig, jeg kunne alligevel ikke se noget.

Alt omkring mig var mørkt og alle lyde blev endnu mere tydelige, luften var forfærdelig og der var ikke meget plads.  Det mindede mig om, da jeg var lille, når mine forældre pakkede mig ind i min dyne, når jeg frøs. Tiden gik langsomt. Der var utroligt mørkt, jeg følte mig klemt, jeg var frustreret og angst. Jeg kunne mærke, at jeg rystede over det hele, følelsen var nøjagtig den sammen, som jeg havde, da mine forældre døde i en forfærdelig bilulykke, en lastbilchauffør kørte fontalt ind i mine forældres bil.   

Endnu engang bankede mit hjerte hårdt, var det den lyd jeg havde hørt på glasset eller var det noget andet?  Jeg prøvede at lukke mine øjne og slappe af, men der var for mange lyde, som om at nogen gik rundt oven over mig.
Jeg måtte være faldet i søvn, for nu var der utrolig stille, næsten alt for stille. Jeg var sulten, tørstig og så skulle jeg bare tisse.

Pludselig kom der lidt lys og jeg kneb mine øjne sammen, noget blev kastet på mig, og jeg fik et kæmpe chok, mit hjerte begyndte at hamre helt vildt, jeg fik noget af det som blev kastet ned i munden, jeg synes det mindede mig om nogen jeg have spist, da jeg var mindre. Jeg begyndte at føle mig frem, hvad var det her for et sted, væggene var kolde og ru, og der var ikke meget plads til at bevæg mig på. Jeg kunne høre nogle stemmer ovenover mig.

En hund begyndte at gø, en mand råbte efter sin datter, nogle børn skreg, hvor kom alle de lyde fra, det var ligesom, at lydene kom bag en dør. Det var ubehageligt at jeg ikke kunne se, hvad der forgik. Luften blev endnu tyndere, og jeg begyndte at have besvær med at trække vejret.

Noget lys skinnede på mig, og en hånd, med en sort handske, var pludselig ud for mit hoved.  Hånden havde taget noget med, jeg tog imod det, jeg mærkede på det, og proppede det ind i munden. Jeg viste ikke, om det var spiseligt, men jeg blev nød til at tage risikoen. Det var en underlig konsistent, meget blødt, lidt lang, og så meget slimet. Jeg blev nød til at sluge det, da min krop skreg efter mad. Hvad det var, havde jeg ikke lyst til at vide, det eneste jeg viste var at et det var noget jeg aldrig ku ‘drømme om at spise igen.

Jeg lukkede mine øjne, og tænkte på alle de glade mindre jeg havde haft i livet. Da jeg åbnede øjnene igen, frøs jeg endnu mere end før og min mave rumlede mere og mere.

Alle følelser gik igennem min krop, den eneste jeg sagde til mig selv hele tiden var ”det hele skal nok gå”. Jeg havde ingen andeles om hvordan jeg var endt her. Jeg følte mig meget ensom. Jeg kunne fornemme noget lys, det var hånden med en sort handske som igen kastede noget ned i hoved på mig, jeg brugte langt tid på at finde det og da jeg endelig fandt genstanden, kunne jeg mærke at et var en lighter. Jeg tændte lighteren.   

Det var en kiste..